Om Hansens Is

I fire generationer har Hansen familien fremstillet is. I dag er det 4. generation, Rasmus og Anders, der fører familien traditionen videre og fremstiller dansk økologisk is.

Den økologiske og lokale råmælk ankommer friskt til mejeriet, hvor fløden bliver skummet fra og skummetmælken kondenseret. Det hele bliver derefter til Hansens Is, efter Hans Hansens oprindelige metoder. Det bliver ikke mere oprindeligt, og det er klart den bedste måde at fremstille is på.

Chokoladen i Hansens Is er lokal! Den kommer fra den 9 dobbelte verdensmester Mikkel Friis Holm, som fremstiller chokolade af kakaobønner, som Rasmus og Anders har købt direkte hos økologiske bønder i Uganda, hvor Hansens Is også har deres egne vaniljemarker.

Hansens Balance

Hansens Balance er en ny cremet og fyldig is med masser af smag, gode råvarer og lokal økologisk mælk. For at fremstille en is med et mindre klimaaftryk, så er denne is fremstillet af en kombination af lokal økologisk råmælk og økologisk fedt fra kokosnødder.

Det giver en fyldig mælkesmag fra den friske mælk med naturligt fedtindhold, samtidig med en reduceret klimabelastning ved ikke at bruge fløde.