Historie
Astma-Allergi Danmark gjorde i 1976 FDB opmærksom på, at en stor gruppe overfølsomme danskere savnede hygiejne- og husholdningsprodukter uden unødvendige tilsætningsstoffer som parfumestoffer og farvestoffer.
Det fik FDB til at tage initiativ til en serie af produkter, der skulle sammensættes af så få og kendte ingredienser som muligt. Ingen råvarer måtte være kendt eller mistænkt for at fremkalde allergi.
Resultatet blev Minirisk, der hurtigt blev kendt som det astma- og allergivenlige alternativ.
I 2010 relancerede vi mærket i fakta med nyt logo, nyt design og nye farver. Vi holder de oprindelige idealer og den høje kvalitet i hævd, men vil også udvide mærket, så det nu også anvendes på økologiske fødevarer, som er den bedste måde, hvor vi indenfor fødevarer kan minimere risikoen for naturen. På den måde ønsker vi at Minirisk både for os og vores kunder bliver synonymt med omtanke og ansvarlighed.